fred, retfærdighed og stærke insitutioner

FREDELIGE, RETFÆRDIGE OG INKLUDERENDE SAMFUND SKAL STØTTES INDEN 2030

Væbnet vold og usikkerhed har en ødelæggende effekt på et lands udvikling. Seksuel vold, kriminalitet, udnyttelse og tortur er mere fremherskende i lande, hvor der eksisterer en konflikt, eller hvor der er mangel på retsstat.

Styrkelse af retsstatsprincipper og fremme af menneskerettigheder er helt centrale for en positiv udvikling.

Fotograf - Mads Nordvig

Jeg anser mig selv for at være en mere teknisk fotograf end en kreativ kunstfotograf, og derfor var det vildt fedt at få denne udfordring. Da jeg fik tildelt dette verdensmål, så jeg straks fotografiet af blomsten og bajonetten for mig (Marc Riboud, 1967). Billedet inspirerede mig, og jeg brugte nogle af de samme symboler og prøvede på den måde at skabe et nyt billede, der ville passe til titlen. Derudover har jeg selvfølgelig brugt min tekniske viden til at skabe den stemning, jeg gik efter.